Hvis du har diabetes (type 1 eller type 2), hjertekarsygdom eller forhøjet blodtryk
(hypertension), har du højere risiko for også at få kronisk nyresygdom. Sygdommen
kommer snigende, og mange mærker den ikke, før det er for sent. Faktisk lider 1 ud af 10
voksne af kronisk nyresygdom, men 9 ud af 10 er ikke klar over det. Det er derfor vigtigt,
at du taler med din læge om risikoen for kronisk nyresygdom og dine nyretal.

Tjek dine nyrer

Kend dine nyretal
Kronisk nyresygdom kommer snigende. Kun de færreste oplever symptomer i de tidlige stadier, og mange går derfor med kronisk nyresygdom i lang tid, før det bliver opdaget.
Ved at holde godt øje med dine nyretal kan din læge hurtigt reagere og sætte ind, hvis de begynder at vise tegn på opstået sygdom eller forværring af sygdom. Tal med din læge om, hvordan de ser ud, når du er til dit næste rutinesundhedstjek.
Med kronisk nyresygdom gør det nemlig hele forskellen, hvis du og din læge opdager den, inden du begynder at mærke noget til den.